11-årige Mille løb med sejren i MGP 2018

2018-02-17

Det blev 11-årige Mille fra Aarhus, der løb med sejren, da børnenes MGP 2018 lørdag rullede over skærmen.

Nerverne sad helt udenpå tøjet, da vinderen af børnenes MGP 2018 lørdag aften skulle findes.

I sidste ende var det Mille på 11 år, der med 42 procent af stemmerne løb med sejren ved den store børnefest.

Med sangen 'Til næste år' indtog Mille scenen og fik de mere end 6000 publikummer i Gigantium i Aalborg til både at synge og klappe med på hendes vindersang.

- Jeg fatter slet ikke, at vi har vundet, lød det fra Mille, da hun sammen med sine dansere mødte pressen efter sejren.

- Det har været fantastisk at være med, og det er helt forfærdeligt, at det allerede er slut. Men nu skal vi ud og feste med alle de andre deltagere, sagde den nykronede MGP-vinder.

Tre sange i superfinalen

I alt ti sange dystede i årets udgave af MGP 2018, og på scenen blev der både sunget om YouTube, venskaber,og hvordan verden mon ville se ud, hvis børnene måtte bestemme.

Efter alle børnene havde været på scenen, gik tre sange videre til den store superfinale, hvor det sidste slag om MGP-sejren skulle slås.

I sidste ende var det altså Mille der indhyllet i konfetti kunne løfte MGP-trofæet i triumf, mens aftenens andenplads gik til 13-årige Celina fra Bornholm med sangen 'Maskebal' med 32 procent af stemmerne.

Afspil eller stop videoSkru op for lydenSkru ned for lydenTænd eller sluk for lydenSpol 1 minut tilbageSpol 30 sekunder tilbageSpol 15 sekunder tilbageSpol 15 sekunder fremSpol 30 sekunder fremSpol 1 minut fremÅben afspiller i nyt vindue MGP 2018: Sang 10 - Celina - Maskebal

De 10-årige tvillinger Melissa & Victoria og deres 'Jeg elsker dig' sluttede aftenen af på en tredjeplads med 26 procent af stemmerne.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang