224 gik nytårsmarch i skoven

2017-01-01

- Vi fik en rigtig god tur, og vejret holdt tørt. Så vi er godt tilfredse. Det handler jo om at få luftet nytårsforsætterne, sagde Bodil Grum-Schwensen, formand for Hjerteforeningens Motionsklub Jægerspris, der mener, at hvis vejrudsigten ikke havde truet med regn, ville der måske have dukket 50 vandrefugle mere op.

Efter turen kunne deltagerne hygge sig over en kop kaffe og et stykke hjemmebag inde i Kulturhuset Rejsestalden, og motionsklubben blev kontaktet af 10-20 stykker, der var interesserede i at høre nærmere i de nye gå- og løbehold, der starter her efter nytår.

20-30 andre steder var der søndag lignende nytårsmarcher rundt om i landet i Hjerteforeningens regi.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang